Sårbar og blottet kastes jeg fortumlet ind i Cement-labyrinten
Min nøgne krop splintres mod den ubarmhjertige golde beton.
Forvirring. Hober af harske hornbriller håner de unge kid.
Kyniske, men pligtopfyldende parketgulve danner rammen om kaos.
Galskab. Bunker af hør udgør min fæstnings vold.
Elektroniske drømme brister i takt med sjælens kvaler.
En ung kavaler vejer morgenluft.
En stedforvirret stær letter mod den industrifarvede himmel
Forår er på vej.
Michael Wibe
fredag den 27. februar 2009
søndag den 22. februar 2009
Endeløse korridorer
Lunken lommepoesi om livet på Stockbridge Hall:
Endeløse korridorer
Brune vægge til vægtæpper
Det er her en trubadur bor
Pompøs udsigt over Fargo's hvide stepper
Massive egetræskøjesenge
Videospillets gennemtrængende lyd
Her er valutaen pizza, ikke penge
Forcerer de papirtynde vægge som spyd
Truckervask og uren hud
Toiletpapir i form af groftkornet sandpapir
Clerasil betragtes som gave sendt fra Gud
Giver minder om en lejrskoletid
Lugten af macaroni and cheese, savnet af en pølse i svøb
Den kulturelle forskel kommer hid
Now in English!
It’s one of those days where everything works out perfectly. One of those days where it is awesome to be in Fargo. I get up at 10 and walks towards the dining center, a mediocre cafeteria which lives up to American standards by offering dishes with an average fat percentage of 50 and with cheese as the general topic for all the dishes.
The first great experience of the day happens as I enter the entrance of the dining center and read the sign saying: French toast for breakfast. Along the tables fat American people are gorging themselves on French toast filled with syrup and I join them in a celebration to the bizarre American eating habits. In the dining center another cultural difference appears. The Americans are dressed as a European soccer team on their way to an away game. Wearing sweat pants, sweat shirts, and jogging shoes the students are ready for a new day of school. But one woman has quite a different appearance than the others. At first she appears as a fit, mannish rock girl but as I take a closer look she turns out to be an overweight anarchist. By forcing the upper part of her body into a corset and taking on a heavy metal shirt the girl has succeeded in appearing different from all of her fellow countrymen. With the thought of her back in terrible pain and a narrow waist I walk towards the exit of the dining center.
The second sign that this is a very special day appears an hour later. After a class of Media Planning my thirst leads me to one of the many soda machines on campus. I’m in the mood for a sprite and to read the price of the product I push the button. In the very second I hear a rumbling sound and a can of sprite comes down the slope and stops at my feat. I look around but I’m all alone. Then I look towards the sky. Maybe the faith of the American has lead to the something good anyway. This is just one of those days where everything works out perfectly.
Jeppe Hedegaard
The first great experience of the day happens as I enter the entrance of the dining center and read the sign saying: French toast for breakfast. Along the tables fat American people are gorging themselves on French toast filled with syrup and I join them in a celebration to the bizarre American eating habits. In the dining center another cultural difference appears. The Americans are dressed as a European soccer team on their way to an away game. Wearing sweat pants, sweat shirts, and jogging shoes the students are ready for a new day of school. But one woman has quite a different appearance than the others. At first she appears as a fit, mannish rock girl but as I take a closer look she turns out to be an overweight anarchist. By forcing the upper part of her body into a corset and taking on a heavy metal shirt the girl has succeeded in appearing different from all of her fellow countrymen. With the thought of her back in terrible pain and a narrow waist I walk towards the exit of the dining center.
The second sign that this is a very special day appears an hour later. After a class of Media Planning my thirst leads me to one of the many soda machines on campus. I’m in the mood for a sprite and to read the price of the product I push the button. In the very second I hear a rumbling sound and a can of sprite comes down the slope and stops at my feat. I look around but I’m all alone. Then I look towards the sky. Maybe the faith of the American has lead to the something good anyway. This is just one of those days where everything works out perfectly.
Jeppe Hedegaard
lørdag den 21. februar 2009
En himmelsk dag i Fargo!
Det er en af de dage hvor alt går op i en højere enhed. En af de dage hvor det er knæhøj karse at befinde sig i Fargo. Jeg står op kl. 10 og går ned mod dining center, en slags middelmådig kantine, som formår at leve op til alle amerikanske standarder ved at tilbyde mad med en gennemsnitlig fedtprocent i omegnen af 50 og med ost som det gennemgående tema i alle retterne.
Dagens første gode oplevelse kommer i hus, da jeg entrer kantinens indgang og læser skiltet med dagens færdigretter: French Toast (en slags pandekage) med sirup til morgenmad. Langs kantinens borde sidder tykke amerikanere og lapper deres sirupbefængte pandekager i sig, og jeg slutter mig til flokken i en smuk hyldest til den amerikanske madkultur. I kantinen kommer endnu en kulturel forskel til syne. Amerikanerne ligner mest af alt en fodboldklub på udebanetur. Iført sweat pans, sweat shirt og kondisko er de studerende klædt på til endnu en skoledag. Kun en enkelt kvinde skiller sig ud fra mængden. Hvad der først fremstår som en fit, mandhaftig rocktøs viser sig at være en overvægtig anarkist. Ved at presse sin overkrop ned i et korset og dernæst iføre sig en heavy metal t-shirt har hun formået at skille sig ud fra alle sine landsmand. Med tanken om en stærkt belastet ryg og en indsnævret talje, spankulerer jeg mod kantinens udgang.
Dagens andet tegn på, at det er en helt speciel dag kommer en time senere. Efter en time med Media Planning på programmet fører min tørst mig mod en af de utallige sodavandsmaskiner, som står opstillet på campus. Jeg er i humør til en sprite og for at aflæse produktets pris trykker jeg på knappen ud for sprite-mærkatet. Men i det samme høres en rumlende lyd og en halv liter sprite kurer ned af rampen og ligger sig for mine fødder. Jeg kigger først rundt, men der er ingen i nærheden. Så kigger jeg i stedet mod himlen. Måske har amerikanernes tro alligevel ført til noget godt. Herre jemini! Den må være god nok. Det er en af de dage, hvor alt går op i en højere enhed.
Jeppe Hedegaard
Dagens første gode oplevelse kommer i hus, da jeg entrer kantinens indgang og læser skiltet med dagens færdigretter: French Toast (en slags pandekage) med sirup til morgenmad. Langs kantinens borde sidder tykke amerikanere og lapper deres sirupbefængte pandekager i sig, og jeg slutter mig til flokken i en smuk hyldest til den amerikanske madkultur. I kantinen kommer endnu en kulturel forskel til syne. Amerikanerne ligner mest af alt en fodboldklub på udebanetur. Iført sweat pans, sweat shirt og kondisko er de studerende klædt på til endnu en skoledag. Kun en enkelt kvinde skiller sig ud fra mængden. Hvad der først fremstår som en fit, mandhaftig rocktøs viser sig at være en overvægtig anarkist. Ved at presse sin overkrop ned i et korset og dernæst iføre sig en heavy metal t-shirt har hun formået at skille sig ud fra alle sine landsmand. Med tanken om en stærkt belastet ryg og en indsnævret talje, spankulerer jeg mod kantinens udgang.
Dagens andet tegn på, at det er en helt speciel dag kommer en time senere. Efter en time med Media Planning på programmet fører min tørst mig mod en af de utallige sodavandsmaskiner, som står opstillet på campus. Jeg er i humør til en sprite og for at aflæse produktets pris trykker jeg på knappen ud for sprite-mærkatet. Men i det samme høres en rumlende lyd og en halv liter sprite kurer ned af rampen og ligger sig for mine fødder. Jeg kigger først rundt, men der er ingen i nærheden. Så kigger jeg i stedet mod himlen. Måske har amerikanernes tro alligevel ført til noget godt. Herre jemini! Den må være god nok. Det er en af de dage, hvor alt går op i en højere enhed.
Jeppe Hedegaard
torsdag den 19. februar 2009
Blog Party
Der vil blive afholdt et pre-blog party i aften kl 23 på The Bison Turf for fans og andre interesserede af Den Forpulede Blog.
Imorgen fredag vil der blive afholdt en festlig reception og yderligere presentation af bloggen. Dette vil blive afholdt kl 21 downtown, nærmere bestemt på The OB - symbolet på Fargo's skyggeside. Fa'øllen vil flyde!
Med Venlig Hilsen
Den Forpulede Redaktion
Imorgen fredag vil der blive afholdt en festlig reception og yderligere presentation af bloggen. Dette vil blive afholdt kl 21 downtown, nærmere bestemt på The OB - symbolet på Fargo's skyggeside. Fa'øllen vil flyde!
Med Venlig Hilsen
Den Forpulede Redaktion
Den Forpulede Blog tænker globalt
Den Forpulede Blog tænker globalt og har observeret potentialet på det kinesiske marked. Derfor har vi valgt at oversætte bloggens første indlæg til kinesisk.
Vi har fået mange forespørgelser fra det amerikanske publikum, men på grund af den nuværende finanskrise har vi set os nødsaget til at se bort fra den finansdeprimerede amerikanske befolkning.
Her kommer indlægget i kinesisk udgave:
Vi har fået mange forespørgelser fra det amerikanske publikum, men på grund af den nuværende finanskrise har vi set os nødsaget til at se bort fra den finansdeprimerede amerikanske befolkning.
Her kommer indlægget i kinesisk udgave:
抱負,使命和信念
在他媽的blog將會描述生活中的年輕音樂家在法戈。博客會包含蔑視文章,口袋裡的詩, 6字短篇故事(獨特的風格很少掌握) 。
本質上此博客幽默的角度,將所有博客講話。通過我們的活動,英語的愛國志士,我們經歷了文化之間的差距英語和美國音樂家,這將成為主旋律gennen博客中。
,我們給他們呼籲球迷及其他有關是否對不同職位和貫徹我們的日常生活從富國銀行的絕對黑暗面。
此致
關於該死的編者
在他媽的blog將會描述生活中的年輕音樂家在法戈。博客會包含蔑視文章,口袋裡的詩, 6字短篇故事(獨特的風格很少掌握) 。
本質上此博客幽默的角度,將所有博客講話。通過我們的活動,英語的愛國志士,我們經歷了文化之間的差距英語和美國音樂家,這將成為主旋律gennen博客中。
,我們給他們呼籲球迷及其他有關是否對不同職位和貫徹我們的日常生活從富國銀行的絕對黑暗面。
此致
關於該死的編者
Vision, Mission og Værdier
Den Forpulede Blog vil beskrive livet som ung trubadur i Fargo. Bloggen vil indholde sjofle essays, lommepoesi og 6-word-short-stories(en unik genre som kun få mestrer).
Essensen af denne blog er den humoristiske vinkel, som vil være gennemgående for alle bloggens indlæg. I kraft af vores virke som danske patrioter har vi oplevet en kulturkløft mellem danske og amerikanske trubadurer, og dette bliver den røde tråd gennen bloggens indlæg.
Vi sender hermed en appel til fans og andre interesserede om at kommentere på diverse indlæg samt følge vores dagligdag fra Fargo's absolutte skyggeside.
Med Venlig Hilsen
Den Forpulede Redaktion
Essensen af denne blog er den humoristiske vinkel, som vil være gennemgående for alle bloggens indlæg. I kraft af vores virke som danske patrioter har vi oplevet en kulturkløft mellem danske og amerikanske trubadurer, og dette bliver den røde tråd gennen bloggens indlæg.
Vi sender hermed en appel til fans og andre interesserede om at kommentere på diverse indlæg samt følge vores dagligdag fra Fargo's absolutte skyggeside.
Med Venlig Hilsen
Den Forpulede Redaktion
Abonner på:
Opslag (Atom)
Om mig
- Hugo Oskarsen
- Jeg Hugo er en frisk og flot fyr, midt i 20'erne, har lange gyldne lokker og permanent mundkuss. Jeg er en splittet personlighed mellem Jeppe H og Rasmus S.